Jo, det gør mange af os faktisk. Også gennem længere tid. Jeg har haft det kørende i baggrunden, som en slags baggrundsstøj – jeg arbejder ofte på computeren imens. Altså 2 strømslugere tændt på en gang. Min søn gør det samme, på hans værelse. Så er vi oppe på 4 strømslugere, hvoraf de 2 er overflødige. Det må da kaldes en dårlig vane!
Bagrundsstøj? Brug radioen
Problemet er nemlig, at bæstet bruger meget mere strøm end en radio ville bruge. Og billedet bruger man jo ikke just til noget, vel. Som regel har man det bare kørende for at have noget kørende – man hører ikke efter, det kunne have været hvad som helst. Problemet er til dels også, at vi har vænnet os til, at tv’et bare skal køre. Bevidstløst.
Dårlige TV-vaner
Den første, og iøvrigt ganske oplagte, mulighed var at slukke for det. Men vil man gerne have lidt baggrundsstøj, så er radioen et langt bedre bud. Den er jo beregnet på, at man ikke skal se et billede, for at forstå, hvad der sker.
Og det er billigere i strøm, ej at forglemme.
Hvis jeg tænder radioen i stedet for, vil jeg så savne fjernsynet? Næppe. For det er ikke fordi, der er noget i TV’et, som jeg absolut skal se (=høre). Det er bare en dårlig vane. Måske fordi det er nemmest? Måske fordi jeg bare glemte at slukke det?
Del dette på Facebook!
