Brød: Hjemmebagt er billigt – og bedre

Igen siges det, at brødpriserne vil stige. Det skal nok passe. Men allerede nu er de ofte så høje, at brød virkelig bliver en post på madbudgettet. Hvor meget brød egentlig koster – det havde jeg næsten glemt. Grunden til, at jeg fik det genopfrisket, var den simple at min elskede bagemaskine – efter mange års tro tjeneste – gik i stykker.


Vi venter lidt med bagemaskinen

Og købe en lige med det samme, det ville jeg ikke. Men jeg blev klogere. Jeg lod min søn købe brød hos bageren. Og han kom hjem med et iøvrigt ganske middelmådigt brød, der havde kostet 30 kr. Og kigger jeg mig omkring, kan jeg se, at dette ikke er en usædvanlig pris – desværre. Og det fik mig lynhurtigt til at ændre mening om det med bagemaskinen.

Der er ind imellem steder, hvor det er for dyrt at spare!

…nu med bagemaskine!

Men, om igen. Jeg har indset, at min husholdning har brug for en bagemaskine – og har taget konsekvensen. En bagemaskine kan nemlig sagtens købes for ca. 300 kr. Det er det samme, som jeg ellers ville komme til at betale for 10 brød. Så en 300 kr’s investering er gjort. Og vores brødmæssige fremtid dermed sikret.

Brød - hjemmebagt brød er billigt

Bag selv brødet – og spar penge

Brødmaskinen ælter når du ikke gider

Det gode ved bagemaskinen er, at den er nem at have med at gøre. Jeg hører til dem, der ikke gider stå og ælte og ælte. Men her gør bagemaskinen altså det hårde arbejde. Og brødet, der kommer ud af det, er nybagt, hjemmebagt og koster kun ganske få kroner. Det sidste er ikke uvæsentligt med de brødpriser, man ser nu.

Hvis man bruger de færdige brødblandinger, koster en brød omkring en femmer. Køber man mel og laver blandingen selv. slipper man nok med det halve! Desuden er det en eminent mulighed for at bruge rester af kerner, gryn og meget andet. Hvad angår brød, er det – efter min mening – kun fantasien, der sætter grænser!

Brødmaskinen – en investering

Er man storforbruger af brød, kan en brødmaskine være en investering af de bedre! Eller man kan – som man ser i denne video en røremaskine, der har kræfter til at ælte. Det er også en god løsning. Videoen er fra jyskebank.tv’s sparesektion.

Brød behøver ikke være dyrt

Brød er gennem de sidste år steget mere i pris end der er belæg for i forhold til ravårepriserne. Det er nemlig kun en lille del af prisen på brød, der er råvarer – langt det meste er forarbejdning. Der er derfor rigtigt meget at hente – blot ved at bage selv.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *