Billigere børnefødselsdag: tænk lidt anderledes!

Børnefødselsdagen er idag blevet lidt af et udstyrsstykke mange steder. Om det er et show-off eller om man bare regner med at det skal være sådan, ved jeg ikke. Men det er i mange sammenhænge kommet ud af proportioner. Hvilket betyder, at mange har uforholdsmæssigt store udgifter.

Har man 3 børn, kunne det meget vel være 3 gange om året. For andre betyder det reelt, at de ikke kan være med – og det er værre endnu. Jeg kunne forestille mig at finanskrisen – i hvert fald på længere sigt – kunne rokke lidt ved dette.

Problemet er ofte de “færdigkøbte”, “perfekte” løsninger, som vælges. Og McDonalds er iøvrigt langtfra det dyreste. Der er et stort marked for børnefødselsdage og masser at vælge imellem. Men det koster nemt kassen – og man kan sagtens gøre det lige så godt selv.

Masser af penge er ikke en forudsætning for en god fødselsdag!

Lad os slå det fast med det samme. Det er ikke nogen floskel. Og det behøver ikke at blive den “gammeldags” børnefødselsdag med boller, kagemand og kakao. At holde fødselsdag ude af huset gør nogle jo også fordi det ikke er fysisk muligt for dem at holde det hjemme, måske med 25 børn.

Billig –  men god – børnefødselsdag

Da min søn var noget mindre, holdt vi på et tidspunkt en børnefødselsdag, hvor 4 børn holdt fødselsdagsfest sammen. Vi lejede en spejderhytte, arrangerede orienteringsløb og lejrbål osv. Indbydelsen krævede “praktisk påklædning”, da mange var vant til at have deres bedste og fineste tøj på til fødselsdag. En absolut succes – og det var meget, meget billigt. Dertil kom, at der var 4 hold forældre (alt ialt 6 personer) til at afvikle fødselsdagen. Så intet problem her heller.

Man kan låne/leje sig ind mange steder. Nogle har forbindelser, der giver muligheder. Det havde vi da vi lejede spejderhytte. En anden gang lånte vi et fritidshjem. Det kunne også være en sportshal, hvor man lavede en “Hjemmelavet bowlingbane”. Eller måske kender man nogen, der har passende lokaliteter. Hvis man da ikke selv har faciliteterne.

Lav dit eget børnefødselsdags koncept

Man kan lave temafester, diskotek eller måske en “hjemmelavet forlystelsespark”?

Går man flere sammen, bliver det billigere. Det giver også muligheder for at gøre noget, ingen af jer ellers ville have råd til. Det gør det meget lettere rent praktisk. Dette er bare en mulighed, kun fantasien sætter grænser. Inddrag børnene i det, sommetider er de meget bedre til det med ideerne. Og det er jo faktisk deres fødselsdag, der skal afholdes…

Inspirationslinks

Astrid

4 Comments

  1. Man skal huske det ikke nødvendigvis skal koste en formue at afholde en børnefødselsdag det kræver bare man er lidt kreativ og god til at finde inspiration f.eks. fra nettet. Det er faktisk ret nemt selv at lave ballon dyr og det kræver ikke alverdens tid at lærer og kan man bare 3-5 forskellige er børnene super glade.

    Samtidig findes der en lang række gratis aktiviteter rundt i hele Danmark som også kan benyttes og muligheden for at gå i skoven, bygge hule, lave børnelege, skattejagt eller lign. kræver ikke alverden. Selvfølgelig kan man også bruge penge og finde en tryllekunstner, ansigtsmaler eller andet men det er jo en selv som vælger.

    Det er nemt at finde alt den inspiration man godt kunne tænke sig ved benytte følgende link: Barnetsfest

Skriv et svar til børnefødselsdag Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.