Billig indkvartering – byt bolig

Boligbytte har eksisteret nogle år. Men det bliver det ikke mindre genialt af, vel. Når du tager på ferie, efterlader du som oftest din bolig tom. Det samme gør masser af mennesker over hele verden. Hvorfor bytter man ikke bare? Det er nok fordi det ikke er så “bare” at organisere. Det skal sættes i system. Og det er det faktisk også blevet gjort.


Boligbytte på nettet

Billig indkvartering - byt bolig

Dette kunne være opskriften på en billig feriebolig: Byt bolig med andre!

Og det er naturligvis via Internettet, at man har lavet organiseret boligbytte. Idag er der flere tjenester, der tilbyder boligbytte – hvor alle i princippet kan deltage. Første gang jeg hørte om det, kunne jeg ikke lade være med at tænke: “Hvorfor er der ikke nogen, der har fundet på det noget før?” Fordelene ved at bytte bolig med andre er store:

  • Når man bytter bolig, får man gratis indkvartering. Ingen dyre hoteller eller ferieboliger.
  • Boligen, man bytter sig frem til, er en anden families bolig – og  indeholder derfor alt til daglig husholdning. Du kan også lave mad og behøver derfor ikke gå på restaurant.
  • Som boligbytter, bor man blandt “lokale”. Dvs. at man får set noget ganske andet end hvis man boede, hvor turister normalt bor.
  • Du kan muligvis få nogle “staldtips” af de mennesker, hvis bolig, du låner. Og får muligheden for at give noget lignende tilbage.
  • Du vælger måske rejsemål, der ligger lidt uden for det, du ellers ville have valgt.
  • Bytter du bolig med andre, får du ikke bare råd til at rejse mere – du får sikkert også lyst til at rejse mere.

Er det sikkert at bytte bolig?

Nogle kan have betænkeligheder ved at lukke fremmede ind i deres hjem.

Men hvis man kigger hjemmesiderne, vil man sikkert få taget brodden af denne skepsis. Det er ikke muligt at være anonyme, så man ved, hvem folk er. Og man skal lige tænke på, at byttefamilien jo også har et hjem, de gerne vil have passet godt på?

Boligbytte links

Måske kunne det interessere dig, her kommer i hvert fald et par links:

http://www.boligbytte.com/

http://www.stay4free.com/

Der vil som regel blive krævet medlemskab. Og du skal regne med at betale et gebyr eller noget administration. Det er dog småpenge i forhold til det, du sparer. For der er virkelig mange penge at spare ved at bytte bolig med andre. Tænk bare på, hvor dyre hoteller er blevet?


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *