Baggrund

Sparegrisen er del i et projekt, der handler om, hvordan man sparer penge i hverdagen. Den kommer til at bestå af spareråd, efter devisen “Mange bække små”. Det handler i høj grad om de penge vi “smider ud af vinduet” uden at tænke over det. Det er ting der kan implementeres i hverdagen, uden du behøver at lave hele dit liv om.


Der appelleres til den enkeltes kritiske sans. Udgangspunktet er en stram økonomi, som ønskes mere luftig. Og det er netop sådan en økonomi, jeg har. Enlig forsørger, ikke nogen høj løn, studiegæld osv.

Jo, det kan måske “løbe rundt”, men er det nok. Det er så det jeg ikke synes – ikke hvis det kan gøres bedre i hvert fald. Og det er det, det går ud på.

Vi er vanedyr

Forbrugsmæssigt – som med så meget andet – er de fleste af os vanedyr. Det ser dog ud til, at de dårlige vaner ofte får bedre fat i os end de gode – uvist hvorfor. Vi gør som vi plejer, køber det vi plejer. Og tror, at det er sådan det skal være. Det er dog ikke sikkert, at det er hensigtsmæssigt.

Det gode ved vaner er, at de – trods alt – kan ændres. Så på mange områder, kan man bare udskifte gamle (uhensigtsmæssige)vaner med nye. Lidt af gangen.

Jeg vil derfor løbende udgive artikler, der gør op med dette og finde redskaber til at få nye vaner ind i hverdagen. Det er en proces, som jeg selv er del af. Jeg skriver dels om det, jeg selv gør, dels om det jeg vil gøre fremover. Og jeg laver en del research, der ofte resulterer i ting, der ikke er relevant for mig – men sagtens kunne være det for andre. Det tager jeg naturligvis med.

En lovlig skattefidus?

Der fokuseres her på de penge, som det – endnu ikke – er lykkedes den danske stat at beskatte, nemlig dem du sparer. Løbende research og praktisk afprøvning skulle gerne afdække området. Jeg håber, at spare rigtig mange penge – og vi håber at du gør det samme.

Et projekt, der aldrig bliver færdigt

Hvor jeg i begyndelsen troede, at dette var noget, hvor man løb tør for ideer efter en tid, har jeg måttet sande, at det modsatte er sket. Der kommer hele tiden nyt til – og jeg regner med, at det bliver ved.

For man finder hele tiden ting, der kan gøres bedre. Nogle af dem har jeg ikke råd til lige nu. Men hvis jeg investerer nogle af de penge, jeg sparer i nye besparelser, kunne jeg måske ende med at komme til at leve meget, meget billigt.


One Comment

  1. Hej spare-grisen
    Hvor tilmelder jeg mig til nyhedsbrev?
    Venlig hilsen
    Jeannette Larsen

Skriv et svar til Jeannette Larsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *