Dette er det kortfattede budskab, som man kan udlede af en test, Kontant har lavet. Der blev testet rynkecremer i mange forskellige prisklasser. Pr. 50 ml. kostede cremen fra Netto under en ti’ er, mens den dyreste kostede over 600,-.
Rynkecremer kan ikke fjerne rynker
Konklusionen var, at ingen af dem reelt kunne fjerne rynker. Ud fra de reklamer og lovprisninger, der findes af disse produkter, kan det ligne et tilfælde af falsk markedsføring. Du får altså ikke det, du betaler for. Det er ikke medicinske mirakler – blot dagcremer.
Cremer tilfører huden fugt
De kunne dog tilføre huden fugt. Men det kunne de allesammen – hvilket leder frem til, at man lige så godt kan købe den billige. Det de dyre kunne bidrage med, var måske nok en flot indpakning og “fornemmelsen af luksus”. Kan du nøjes med at tænke dig til det der med luksus, kan du spare mange penge.
Der var måske nok ikke nogen reel vinder, men taget i betragtning, at den til under en ti’er pr. 50 ml. var lige så god som de andre, må denne vel være den reelle vinder.
Testvinder: Netto’s Aloe Vera
Der er tale om Luksus Bodycreme Aloe Vera. Købt i Netto for 32,95 for 230 ml. Dvs. godt 7 kr. for 50 ml. Det eneste den lover er at tilføre fugt og opretholde hudens naturlige fugtbalance. Og er dermed denne creme eneste, der holder hvad den lover. Og det er jo en kvalitet i sig selv. Produkter, der er ærlige, er jo ikke noget, man ligefrem vælter sig i – i denne branche.
Læs mere om baggrunden for forsøget – og de testede cremer på http://www.dr.dk/DR1/kontant/2008/12/09142452.htm
Flere sparetips om personlig pleje
Og nu vi er ved det, er der flere muligheder for at finde plejeprodukter, der ikke slår bunden ud af økonomien:
- Bodyscrub: Superbillig og uden skadelig kemi
- Bløde hænder – uden dyre håndcremer
- Billig natcreme mod tør hud
- Spar penge på ansigtscreme
- Ansigtsmaske fra køkkenet
- Nemt og billigt: Ansigtsmaske fra køkkenet
