Har du ikke råd til at holde avis – eller i hvert fald ikke til at holde den hver dag? Så er der idag en del andre kilder til at få sit behov for nyheder dækket. Og så er det jo heller ikke os alle, der har tid til at læse avisen hver dag – eller får det gjort i hvert fald. Men det betyder ikke at man skal gå helt bagud af dansen – rent nyhedsmæssigt.
Der er flere muligheder. Og de fleste af dem er gratis. Eller måske skulle man sige “betalt i forvejen” for nogles vedkommende.
Få dine nyheder – gratis
- Se nyhederne på DR1 pg TV2. For mere dybdegående nyhedsformidling findes der også specialprogrammer samt Deadline på DR2.
- Brug gratisaviserne. Får du ikke lige stukket en i hånden, kan du læse den på nettet.
- Hold evt. avis i weekenden (mange aviser har specielle weekendtilbud). Der har de fleste af os også bedre tid til at læse avisen.
- Prøv et af de mange introduktionstilbud, aviserne har. Ofte kan du – blot du ikke har været abonnent det sidste halve år – få avisen til halv pris i en periode.
- Se nyhederne på nettet – alle danske aviser har en netside med nyheder.
Læs avisen på biblioteket. De fleste større biblioteker har læsesale, hvor man kan læse dagens avis – og diverse tidsskrifter. Her kan du i fred og ro læse dagens avis. Nogle kan også læse avisen på arbejde.
Køb en avis – engang imellem
Og så skal man jo ikke glemme, at alle aviser jo udemærket kan købes i løssalg. Får du læst avis 2 gange om ugen – ja så er det 2 gange om ugen, du skal købe aviser – ikke mere. Selvom de avissælgere, der så ofte ringer, kan argumentere for noget ganske andet.
Del dette på Facebook!
